CHECK IND/UD


Hvornår kan jeg få nøglerne til min lejlighed?

Vi bruger til tider lidt specielle termer, som vil være gode at kende når vi snakker om lejligheder! 

Residens – Lejlighedskomplekset hvor lejligheden er placeret 

Agentur – Udlejere af lejligheden som typisk har et kontor i byen 

Indlogering/indkvartering – Det sted hvor du bor - om det så er lejlighed, chalet, telt eller noget helt andet 

 

For at være helt ærlig, så prøver vi altid bare at kalde det lejlighed da det er nemmest for alle. Men du støder måske på de ovenstående ord, og så er det da lidt sejt at vide hvad forskellen er! 

 


Du vil som udgangspunkt altid kunne afhente nøglerne til din lejlighed på ankomstdagen fra klokken 17.00, med mindre andet er oplyst. Det gør du hos agenturen – altså på det kontor som står for udlejningen – og ikke der hvor lejligheden ligger placeret. Du kan se præcis hvad det hedder på dit rejsebevis, og så kan guider eller Google Maps hjælpe dig resten af vejen!  

 

Check ud på afrejsedagen er klokken 10.00 med mindre andet er anvist. Her skal du altså aflevere nøglerne hos agenturen, uagtet om du selv også hentede dem der, inden klokken 10.00.  


SENGELINNED OG HÅNDLÆDER


Er det allerede i lejligheden?

I langt de fleste lejligheder er det ikke inkluderet. Det vil altså sige, at du selv skal medbringe sengetøj og håndklæde hjemme fra Danmark. Hvis du dog skulle glemme det, så kan man nogle gange leje det hos agenturet for mellem 20-40€ pr. uge.  

 

Hvis du er i tvivl, så tag det hellere med end at tage chancen! Det super ærgerligt at mangle det når man først er landet i Alperne.

HVOR SKAL JEG BO?


Hvordan ved jeg hvor jeg bor?

Præcis hvor du skal bo, fremgår flere steder. Det vil både være at finde på din tilmelding, rejsebevis og på din velkomstkuvert. For at finde derhen kan du anvende Google Maps eller spørge en af guiderne, så skal de nok tjekke hvor det er henne. 

MUSIK/STØJ


Er det okay med musik på værelset? 

Selvfølgelig er det fint at høre musik på værelset i løbet af dagen, men husk altid at have respekt for både dine værelseskammerater og naboer i forhold til lydniveauet. Det er ikke alle lejligheder hvor der bor unge mennesker ved siden af, så hav i baghovedet at de måske ikke er lige så interesseret i at høre jeres musik, som I selv er 😊  

 

Fransk lovgivning betyder yderligere, at der skal være ro på alle værelser klokken 22.00. Det betyder altså at man ikke må høre musik efter der, men gerne snakke afdæmpet. Det er meget vigtigt at denne regel følges, da det ellers er kan resultere i bøder og advarsler fra det franske politi. Overtrædes dette gentagende gange, kan det føre til mistet depositum eller yderste tilfælde udsmidning af lejligheden. Husk derfor altid at tænke på dem omkring dig!  

 

Bøden for støj og larm er typisk mellem 50-60€ pr. person til alle som befinder sig på værelset. Uagtet om man bor der eller blot er på besøg.  

 


FORVENTNINGSAFSTEMNING


Hvad kan jeg forvente af lejligheden? 

Lejlighederne er typisk meget små og simpelt indrettet i fransk stil. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de sjældent er luksuriøse. Lejlighederne er i den billige ende, for at holde prisen på turen så lav som muligt. Det er typisk 25 kvm til 4 personer med et lille toilet/bad og et simpelt køkken. Ofte er der køjesenge eller sovesofa i stuen for at få sovepladser til alle. Du skal derfor ikke forvente en stor, flot og nyrenoveret lejlighed, som du måske har boet i når du har været afsted med familien. 


Hvis du ønsker noget større eller flottere, så tilbyder vi disse som opgraderingslejligheder mod en merpris. Der skal du blot kontakte os med budget pr. person udover grundpakke, antal mennesker og hvilken uge/destination du skal rejse i. Så finder vi nogle muligheder som passer til alt det! Det koster alt mellem 500,- til 5000,- pr. person alt efter hvor dyr en lejlighed der ønskes.  

 


SKADER


Der var skader da vi kom til lejligheden, hvad gør vi? 

Det sker desværre, at der er mindre skader på inventaret ved ankomst. Her er det ekstremt vigtigt, at I gennemgår hele lejligheden inden i pakke ud. Tag tydelige billeder af alle skader – også hvis I er i tvivl om det er en skade eller ej. Herefter skal I gå til agenturet hvor I afhentede nøglet, og fremvise dem billederne. Sørg for at få dokumentation på at skaderne var til stede inden ankomst. Det er ikke nok blot at vise billeder når I afleverer nøglerne i slutningen af ugen.  


Oversete skader og eventuelle skader som I ikke har informeret om ved ankomst, kan blive pålagt jer. Det er derfor jeres ansvar at gennemgå hele lejligheden, så sørg gerne for at gøre det grundigt! Er du i tvivl om noget, så kontakt guiderne på destinationen, så vil de komme forbi og hjælpe jer.  


Hvis i ved et uheld kommer til at ødelægge noget, vil det blive fratrukket jeres depositum ved afrejse. Det kan være relativt dyrt at ædelægge inventar, selvom det man ødelægger, ikke ser særlig dyrt ud. Overstiger prisen for det ødelagte jeres depositum vil man blive opkrævet det ekstra beløb. Pas derfor på lejligheden som var tingene jeres egne, det er rigtig dumme penge at skulle bruge!  

KLAGER


Jeg vil gerne klage over min lejlighed, hvad gør jeg?  

Først og fremmest er vi naturligvis kede af at høre, at der var noget som ikke levede op til forventningerne. Men vi er altid klar til at hjælpe og tage en snak om det! Du er derfor meget velkommen til at ringe til os, eller sende os en mail. Er du stadig på destinationen skal du kontakte guiderne så de kan hjælpe dig med det samme.  


Alle klager skal ske indenfor en rimelig tidsgrænse for at være gældende. Sørg derfor for, at du får kontaktet os hurtigst muligt ved hjemkomst, og ikke udskyd det for længe. Jo før du kontakter os, jo hurtigere kan vi hjælpe dig!