GUIDESERVICE

Du vil med garanti komme til at møde vores dygtige guider undervejs på din skiferie. De er alle sammen taget med på turen, for at sørge for at din skiferie bliver helt fantastisk! 


Vi har over de sidste 10 år sendt tusindevis af glade gymnasieelever og universitetsstuderende fra både Danmark og Sverige afsted mod Alperne. Kort sagt har vi rigtig, rigtig meget erfaring blandt os, med at arrangerer ungdomsskiferier. Alt lige fra skiguider, nattevagter, fast personale på destinationen og de ansatte på kontoret arbejder hvert år hårdt for at få din skiferie til at blive den bedste uge på året!   



FORSKELLIGE TYPER AF GUIDER 

Vores guider kan groft deles op i to forskellige kategorier. Vi har vores faste destinationsguider og ugeguider. 

De faste destinationsguider er vores team som befinder sig på destinationen hele sæsonen. De står for meget af det praktiske og forberedende arbejde forud for hver uge. Det er blandt andet dem som pakker din velkomstkuvert, afhenter nøgler, arrangere pubcrawl og alt andet der skal til for en succesfuld skiferie. De er også eksperter i destinationen, og ved alt hvad der er at vide om stedet.

Ugeguiderne er de guider som tager med i bussen hjemmefra Danmark og med hjem igen når ugen er slut. Det er ofte gamle destinationsguider som er i gang med uddannelse eller arbejde, som ikke giver dem mulighed for at tage en hel sæson. De har ofte været på destinationen før og prøvet det hele - så de vil kunne svare på alle jeres spørgsmål undervejs!