AFGANG


Hvornår kører min bus?

De præcise afgangstidspunkter og adresser vil fremgå på dit rejsebevis. Dette modtager du mellem 7-14 dage inden afrejse. Årsagen til du får det så “sent” er at det er et kæmpe puslespil at få timet alle busser, chauffører og gæster, og ændringer sker, hele tiden. Følg altid de instruktioner der er på dit rejsebevis. Det ville være så ærgerligt at vente på skiferie til næste år fordi du kiggede forkert på rejsebeviset.

  

For grupperejser vil bussen typisk afgå fredag eftermiddag, medmindre andet specifikt er bestilt og aftalt. Hvis du ønsker at planlægge i god tid, kan du forvente en afgang omkring klokken 17.00. 


For individuelle bookinger og mindre grupper vil afrejsetidspunktet ikke nødvendigvis være det samme, hold derfor godt øje med dit rejsebevis. 

BAGAGE


Hvad må jeg medbringe i bussen?

Hvis du ikke har bestilt skitransport, må du medbringe følgende: 1 stk. rejsetaske max. 20 kg & 1 stk. håndbagage. 


Hvis du har bestilt skitransport, må du medbringe følgende: 1 stk. rejsetaske max. 20 kg og 1 stk. håndbagage samt 1 par ski og støvler eller 1 snowboard.  


Bagage der overskrider disse krav vil blive afvist. 


Da skiposer pakkes separat i skiboks, må skiposen/støvletasken ikke fyldes med andet. 

PAUSER


Bliver der holdt pauser?

Chaufførerne har deres køre- og hvilketidsbestemmelser som gør at der løbende vil blive holdt pauser.


Flere gange i løbet af rejsen vil bussen holde ind på rastepladser, hvor du kan strække benene, gå på toilettet eller købe lidt mad og drikke. 


Der vil også blive holdt et længere stop, hvor der bliver tid til at spise aftensmad. 


Senere på aftenen vil der desuden blive holdt ind til siden, så du kan børste tænder, inden du "går til køjs". 

GUIDER


Er der guider med bussen? 

På rejser med et gymnasium vil der altid være en guide med på bussen hjemme fra Danmark. De vil give løbende information om pauser, køretider, regler med mere og de vil altid være klar på at svare på spørgsmål, så tøv endelig ikke med at spørge, hvis du er i tvivl om noget! 
 
Hvis det er rejser med universiteter vil der i langt de fleste tilfælde også være en guide på bussen. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der være en anden kontaktperson der kan være behjælpelig med spørgsmål undervejs

PLADSRESERVATION


Kan jeg reservere plads?

Det er ikke muligt, at reservere plads på bussen. 

Vi forsøger dog altid at hjælpe folk der er tilbøjelige til køresyge med at sidde foran, så skulle dette være et problem du ofte støder ind i, må du meget gerne informere os forinden rejsen eller tage fat i guiden inden folk går ind i bussen. 

MAD OG DRIKKVARER


Ja – det må du gerne. Undervejs vil du også have mulighed for at købe mad og drikkevarer i bussen (ikke i alle tilfælde) eller så kan du gøre det ved de enkelte stop. Sørg dog for ikke at efterlade skrald og madrester i bussen, men brug de medfølgende skraldespande. 

MUSIK


Kan jeg medbrunge min soundboks eller højtaler? 

Ja, det må du gerne - hvis du kan få det til at være under de almindelige bagageregler og kilo-begrænsning. Så vær ikke overrasket, hvis buschaufføren afviser dig og din Soundboks. 

HJEMREJSE


Hvornår kører bussen hjem? 

Du vil modtage afrejseinformation om torsdagen på din skiferie. Her vil der stå hvor du skal stige på bussen, afgangstid og busnummer. Sørg for at være ved opsamlingsstedet i god tid, så bussen kan afgå til tiden, og vi kan overholde tidsplanen.